Om os

Om RELISE.dk

Navnet RELISE er opstået, fordi jeg brænder for REcycling, for at RE-tænke og REducere vores REssource-forbrug i verden - og ja, så hedder jeg Lise.

Min vision er at inspirere til en mere bæredygtig livsstil og vise, at overskudsmaterialer kan anvendes på nye måder.


For nogle år siden kom jeg pludselig i den situation, at et par styles fra en kollektion med træningstøj, som jeg havde fået produceret, var behæftet med fejl og ikke kunne bruges eller sælges - og hvad gør man så?

Det ville være en stor belastning for vores miljø - og etisk helt uforsvarligt - at destruere tøjet. Jeg fik så den idé, at jeg kunne skabe nye, brugbare produkter ved at indsamle 'arkiverede' tshirts mm, for måske var der andre end mig, der havde lignende problemer og lå inde med overskudsvarer og -materialer? 


Efter en del research og kontakt med firmaer, eventarrangører mfl. begyndte der langsomt at komme skønne tshirts, fine stofrester og andet, ubrugt tøj ind på værkstedet.

På værkstedet klipper vi tshirts op, kombinerer materialerne, syr og pimper dem op til unikke, luxuriøse produkter med bæredygtighed, design og det daglige smil i fokus.


Jeg er super glad for at kunne præsentere dig for alle de unikke produkter, som jeg håber vil skabe glæde og positive overraskelser, hver gang du bærer dem - og at du sammen med os vil tage et par skridt for en grønnere fremtid.


Solhilsner  : : :  Lise Rasted